Din bedste ven på armen

TomTom 2 gps-uret giver masser af hjælp.

Hvis der er noget, som efterhånden er standardudstyr hos golfspillere, så er det gps-uret.

TomTom golfer 2 er én af slagsen, hvor der er mulighed for øjeblikkeligt at se, hvor langt bolden er slået takket være automatisk registrering af slag, der er indbygget i uret.

Uret viser samtidig, hvor langt der er til flaget på green, og hvad der er af forhindringer i form af vand og bunkere.

Slagene kan senere analyseres i TomTom Golfer-appen, så der er mulighed for at identificere forbedringer i forhold til næste runde.

I uret er der indbygget tusindvis af baner i Danmark og i udlandet.

Pris: 1.499 kroner