Nye multisports-GPS-smartwatches kombinerer avanceret træning, navigation og robust design – og giver også golfere nye muligheder for at følge præstationer, træning og eventyr.
Garmin har lanceret den nye serie med Fenix 9 og Fenix 9 Pro – de nye multisports-GPS-smartwatches, der er udviklet til at hjælpe golfere, atleter, friluftsentusiaster og aktive brugere med at nå deres fulde potentiale.
Med en ny urkasse i titanium kombinerer Fēnix 9 Pro et eksklusivt udtryk med den robuste konstruktion og lave vægt, som serien er kendt for. Begge modeller introducerer en række væsentlige opgraderinger, blandt andet Garmin Epic, der gør det muligt at samle flere aktiviteter til én sammenhængende historie i Garmin Connect, samt forbedrede stamina-målinger, der hjælper brugerne med at tilpasse træningen bedre.
For golfere betyder kombinationen af avancerede præstationsdata, lang batteritid, navigation og et robust design, at fēnix 9-serien også er velegnet som trænings- og outdoor-ur på golfbanen – fra den første tee til den sidste green.

Spækket med ny funktioner
Fēnix 9 er spækket med nye og forbedrede funktioner, der skal løfte både træning og udforskning til næste niveau.
Amoled-skærmen er dobbelt så lysstærk som forgængeren, mens et ridsefast safirglas, tætte knapper og en dykkerklassificering ned til 40 meter bidrager til et robust ur, der kan bruges under krævende forhold.
For golfere betyder det et ur, der kan følge med både på banen og uden for den. Den robuste konstruktion er skabt til aktive dage, mens de avancerede trænings- og præstationsdata gør det muligt at følge udviklingen over tid
Med den gratis Garmin Epic-funktion kan brugerne samle aktiviteter fra flere dage, uger eller måneder til én sammenhængende historie i Garmin Connect. Brugerne kan følge deres sundheds- og præstationsdata i perioden, tilføje billeder og dele deres “Epic” med venner og familie.
For en aktiv golfspiller kan det eksempelvis være en måde at samle en periode med golf, styrketræning, løb, cykling og andre aktiviteter i én samlet fortælling om træning og udvikling.
Bedre overblik over stamina
De nye stamina-funktioner – herunder stamina-zoner og stamina-kurve – viser, hvordan udholdenheden udvikler sig over tid baseret på form og træningshistorik.
Det giver brugerne et bedre grundlag for at disponere kræfterne under en aktivitet og forstå, hvordan træningen påvirker deres udholdenhed. For golfere kan det være relevant i arbejdet med at holde energien og koncentrationen gennem en hel runde.
Fēnix 9 har indbyggede, rutbare kort, som er blevet mere flydende og intuitive. Med 50 procent mere RAM end Fēnix 8 og en kraftigere, opdateret kortmotor er panorering op til 30 procent hurtigere.
En ny perspektivvisning giver samtidig mulighed for at få et bedre overblik over det, der ligger foran, ved at vise flere detaljer både tæt på og længere væk.
Fēnix 9 fås i 43, 47 og 51 mm.
Fēnix 9 Pro – titanium med mere frihed
Fēnix 9 Pro bygger videre på funktionerne i Fēnix 9 og tilføjer et nyt design samt muligheder for telefonfri kommunikation, solopladning, flere lommelygtefunktioner og meget mere.
Fēnix 9 Pro er det første fēnix-smartwatch med urkasse i titanium. Ved hjælp af avanceret nano-molding-teknologi kombineres metal og plast på molekylært niveau for at forene styrke og funktionalitet.
Resultatet er et ur, der både har et eksklusivt udtryk og en robust konstruktion, samtidig med at tykkelsen reduceres, så uret føles let på håndleddet.
Fēnix 9 Pro Amoled-modellerne leverer op til 3.000 nits lysstyrke, så information, statistik og kort står tydeligt frem – også i stærkt sollys.
På 51 mm-modellen introducerer Garmin sin hidtil største Amoled-skærm på et Fēnix-ur: 1,5 tommer, hvilket giver 15 procent mere skærmplads end Fēnix 8 uden at øge størrelsen på selve urkassen.
Det ekstra skærmareal er særligt relevant for aktive brugere, der vil kunne aflæse information hurtigt undervejs – også på en solrig dag på golfbanen.
Udvalgte Pro-modeller har desuden solopladning, som kan give op til flere ugers batteritid, mens den integrerede LED-lommelygte nu også har en grøn lysfunktion, der hjælper med at bevare nattesynet.
Udvalgte Fēnix 9 Pro-modeller har indbygget inReach-kommunikation, så brugerne kan holde kontakten med familie og venner og få hjælp i nødsituationer via Garmins døgnbemandede
Garmin lancerer samtidig nye ComfortFit-remme til Fēnix 9 og Fēnix 9 Pro. Den nye stofrem har et split-weave-design, der kombinerer elasticitet, holdbarhed, komfort og modstandsdygtighed over for fugt.
Takket være QuickFit®-funktionen er det nemt at justere og skifte remmen, så uret kan tilpasses både træning, golf og hverdagsbrug.
Pris og tilgængelighed
fēnix 9 fås fra 999,99 USD og har op til 29 dages batteritid i smartwatch-tilstand på den største størrelse.
fēnix 9 Pro fås fra 1.099,99 USD og har op til 31 dages batteritid i smartwatch-tilstand på modellen med den største AMOLED-skærm. Modeller med solopladning kan levere op til 57 dages batteritid.
Begge modeller er tilgængelige nu her fra sensommeren 2026.
PRIS: Fra 7700 kr. og opefter afhængig af model samt skærmstørrelse.
Af Jørgen Schultz
