Golf, natur og komfort går op i en højere enhed ved Stevns

Fra begyndelsen af 2026 er Strandhotel Klinten blevet en del af Stays-kæden.

Danmarks største kæde af private hoteller, Stays, udvider fra starten af 2026 nu sin tilstedeværelse i Sydøstsjælland med optagelsen af Strandhotel Klinten. Med tilføjelsen styrker kæden sin eksklusive portefølje af Signature Stays-hoteller og får samtidig lukket et geografisk hul på landkortet.

Det charmerende strandhotel i Rødvig kombinerer naturskøn beliggenhed med moderne komfort. Med udsigt over Østersøen og kort afstand til Stevns Klint, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, får gæsterne adgang til en af Danmarks mest unikke naturdestinationer.

For golfspillere er Strandhotel Klinten en særligt interessant nyhed. Hotellet tilbyder attraktive golfophold med greenfee-aftaler til flere af områdets baner, herunder Rønnede Golfklub, Vallø Golfklub og Skovbo Golfklub.

Det gør hotellet til et oplagt valg for golfere, der ønsker at kombinere kvalitetsbaner med afslappende ophold tæt på hav og natur. Læs mere om mulighederne for golfophold her:

FÅ INFO: https://www.klinten.dk/golfophold/

Strandhotel Klinten råder over 55 lyse og stilfuldt indrettede værelser og blev i foråret 2025 overtaget af Karl Peter Andersen, som også står bag Traktørstedet Højeruplund. Med indtrædelsen i Stays får hotellet adgang til et stærkt netværk, samtidig med at den lokale forankring bevares.

Hotellet bliver en del af kædens Signature Stays-koncept, som tæller nøje udvalgte hoteller med fokus på individuelle oplevelser, høj kvalitet og attraktive beliggenheder tæt på natur, by eller kyst. Her indgår Klinten nu i selskab med blandt andre Hotel Faaborg Fjord, Hotel Gilleleje Strand og Årøsund Badehotel.

Strandhotel Klinten ligger med den skønneste udsigt ud over havet. Foto: Strandhotel Klinten

Øget synlighed – også internationalt

Med optagelsen i Stays får Strandhotel Klinten også adgang til international eksponering gennem samarbejdet med BWH Hotels, som har en stærk tilstedeværelse i Skandinavien. Det forventes at tiltrække flere udenlandske gæster til området, der i forvejen oplever stigende interesse.

Strandhotel Klinten er officielt en del af Stays fra 1. marts 2026 og er samtidig kædens eneste hotel i Sydøstsjælland samt det 28. hotel i Signature Stays-kategorien.

Med kombinationen af naturoplevelser, moderne faciliteter og stærke golfmuligheder tegner hotellet sig som et nyt, attraktivt samlingspunkt for både danske og internationale gæster – også for golfspillere, der ønsker en komplet oplevelse på og uden for banen.

Af Jørgen Schultz