Golfens grønne oase ved Middelhavet

Mesterskabsbanen ligger i hjertet af det store ferieområde helt ud til Middelhavet.

På Egyptens nordkyst venter en golfoplevelse, hvor Middelhavets blå horisont, verdensklasse banedesign og et eksklusivt resort går op i en højere enhed.

Vi er i det nordlige Egypten. En ny destination, når det gælder ferie og golf. Lyset gør indtryk her ganske tæt ved Middelhavet – i Marassi.

Her ligger et gigantisk ferieområde og med en golfbane, der gør sit til at gøre destinationen komplet. Med Middelhavet som konstant ledsager snor banen sig elegant gennem landskabet, hvor brede fairways, store greens, strategisk placerede bunkers og glitrende søer tilsammen skaber en bane, der både er smuk at spille og spændende at udfordre.

LÆS MERE OM DEN NYE DESTINATION I EGYPTEN

Banen er tegnet af den internationalt anerkendte golfbanearkitekt Peter Harradine, der gennem mere end 40 år har sat sit præg på over 160 golfbaner i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten. Hans evne til at lade landskabet være en aktiv medspiller ses tydeligt i Marassi, hvor hullerne flyder naturligt gennem terrænet, og hvor hvert hul har sin egen karakter.

Fra de bagerste teesteder måler par 72-banen 6821 yards – godt og vel 6200 meter.

Marassi Golf Course er inspireret af klassiske linksbaner kombineret med moderne resortgolf.

Inspiration fra linksbaner

Inspirationen kommer fra de klassiske linksbaner, men her er de barske vinde og det rå klima erstattet af moderne resortkomfort og et middelhavsklima, der gør golf til en fornøjelse året rundt. Den 18-hullers par 72-bane måler godt 6.200 meter og stiller krav til både strategi og præcision, samtidig med at den er imødekommende for spillere med færre runder i bagagen.

Det er en bane, hvor tempoet sænkes. Ikke fordi spillet bliver lettere, men fordi udsigten ofte stjæler opmærksomheden et øjeblik. Det blå hav i horisonten, de velplejede omgivelser og de åbne landskaber gør, at golfoplevelsen handler om langt mere end scorekortet.

Runden begynder ofte på driving rangen, hvor de sidste detaljer kan finpudses, eller på puttinggreenen og de velanlagte indspilsområder. For dem, der ønsker at udvikle spillet yderligere, tilbyder golfakademiet undervisning med professionelle trænere, mens Pro Shoppen rummer det nyeste udstyr og beklædning.

Efter de sidste putts samler livet sig omkring det elegante klubhus. Her bliver dagens runde rundet af over en god frokost eller en kølig drink på terrassen, mens blikket glider ud over banen, hvor nye flights er på vej mod første tee.

Golfbanen er én af hjørnestenene i Marassi. Bag projektet står Emaar Misr, den egyptiske afdeling af den internationale ejendomsudvikler Emaar Properties, som også har stået bag nogle af verdens mest ikoniske byggerier, heriblandt Burj Khalifa og Dubai Mall.

Marassi strækker sig over 6,5 millioner kvadratmeter og følger mere end seks kilometer af af en Egyptens måske smukkeste middelhavskyst. Resortet rummer luksushoteller, en international marina og yachtklub, private villaer, eksklusive lejligheder, restauranter, caféer, shopping, strandklubber og rekreative områder, der tilsammen skaber en destination, hvor golf blot er én del af oplevelsen.

Netop kombinationen af golf og ferie gør Marassi særlig. En formiddag på fairways kan uden problemer erstattes af en eftermiddag ved stranden eller på en café ved marinaen. Med 18 og 25 grader i vintermånederne gør det muligt at nyde udelivet hele dagen.

Marassi-resortet giver også rige muligheder for at holde sin træning vedlige. På rangen er der mulighed for at trække på instruktører.

Planlæg hjemmefra

For mange er den største luksus, at ferien allerede begynder inden afrejsen. Hos Amisol Travel, som her i 2026 er eneste rejseselskab, som tilbyder Marissi, kan greenfees bookes samtidig med rejsen, og forskellige golfpakker gør det nemt at sammensætte opholdet hjemmefra.

Når flyet lander, er planlægningen overstået. Tilbage er blot at finde køllerne frem, gå mod første tee og lade de næste dages rytme blive bestemt af golf, Middelhavet og lange, lyse eftermiddage i et af Egyptens mest eksklusive resortområder.

Af Jørgen Schultz