Efter en omfattende forvandling og modernisering har Heathland Course på La Hacienda fået sin egen identitet. I dag handler banen ikke længere om at være alternativet til resortets berømte Links Course – men om at være en golfoplevelse med sine helt egne kvaliteter.
Der er golfbaner, som fra første øjekast gør stort væsen af sig. De har udsigter, der næsten kræver et fotografi, dramatiske teesteder og huller, som man på forhånd har hørt historier om. Og så er der baner, hvis kvaliteter først for alvor træder frem, når man begynder at bevæge sig rundt på dem og opdager, hvordan landskabet, hullerne og de strategiske muligheder hænger sammen.
Heathland Course på La Hacienda hører i højere grad til den sidste kategori. I mange år har banen ellers haft den udfordring, at den naturligt er blevet vurderet i forhold til resortets spektakulære Links Course, der med sin placering ud mod Middelhavet næsten automatisk tiltrækker sig al opmærksomhed. Derfor har Heathland let kunnet få rollen som det næstbedste valg, banen man tager, hvis man vil have endnu en runde efter den store oplevelse på Links.
Heathland har fundet sit eget udtryk
Men den fortælling er efterhånden blevet sværere at fastholde.
For efter en omfattende modernisering står Heathland i dag med en langt tydeligere identitet, og det interessante er ikke så meget, om banen kan måle sig med Links Course, men snarere at den ikke længere behøver at gøre det. Heathland har fundet sit eget udtryk og fungerer bedst, når den får lov til at blive oplevet på sine egne præmisser. Heathland har sin egen identitet.
SE VIDEO
Banen bevæger sig gennem det kuperede andalusiske landskab, hvor højdeforskellene er en naturlig del af golfoplevelsen, og hvor omgivelserne hele tiden skifter karakter. På de højeste punkter åbner landskabet sig, og udsigten kan række helt mod Middelhavet og Gibraltar, mens andre huller ligger mere tilbagetrukket og lader selve banen være det centrale.
Det giver Heathland en anden form for dramatik end den, man finder på kystnære linksbaner. Her er oplevelsen ikke nødvendigvis skabt af ét stort øjeblik, men af mange mindre indtryk, som tilsammen giver banen dens karakter. Et teested, hvor terrænet falder væk foran én, en fairway, der inviterer til at tage chancen, eller et indspil, hvor højdeforskellen pludselig ændrer den vurdering, man havde gjort sig fra tee.
Samtidig er der sket betydelige ændringer med selve golfbanen. Teesteder, fairways og greens er blevet opgraderet, mens flere af hullerne er blevet justeret for at give større variation og tydeligere strategiske valg. 13. hul er eksempelvis ændret fra par 5 til par 4, mens man på 18. hul har valgt den modsatte løsning. Afslutningshullet er blevet forlænget og spiller nu som par 5, og med 437 meter fra gul tee kan det være en ganske krævende afslutning, ikke mindst når vinden fra Middelhavet blander sig i spillet. Og det gør den ofte.
Moderniseringen handler imidlertid om mere end nye spillelinjer og forbedrede spilleflader. Ved 8. hul er søen blevet renset, broerne er blevet fornyet, og der er etableret solpaneler, mens fairways er gensået med mere klimabestandige græsser, som kræver mindre vand. På den måde er der ikke blot blevet arbejdet med banens udseende og spilbarhed, men også med den måde, den skal fungere på i fremtiden.
Det er måske netop kombinationen af de forskellige elementer, der gør det muligt at se Heathland med nye øjne. For når man slipper sammenligningen med Links Course, bliver det tydeligere, hvad banen faktisk selv har at byde på. De naturlige højdeforskelle, de lange kig over landskabet og den måde, hullerne bevæger sig ind og ud af terrænet på, skaber en golfoplevelse, der ikke forsøger at være noget andet, end den er.
Kvaliteter inde i landskabet
Heathland har heller ikke behov for at konkurrere på de samme præmisser som Links Course. Hvor den ene bane har havet som en næsten konstant del af scenografien, finder Heathland sin styrke længere inde i landskabet. Her er det terrænet, variationen og de strategiske beslutninger, der gradvist bliver mere interessante, efterhånden som runden skrider frem.
Det er en kvalitet, som måske altid har været der, men som den omfattende forvandling har gjort lettere at få øje på. Når en golfbane ikke længere bliver betragtet som den anden bane på et resort, men som en bane med sit eget særpræg, ændrer det også den måde, man går ind til den på. Man kommer ikke længere for at se, om den lever op til en anden banes ry, men for at finde ud af, hvad den selv kan.
Og det er i virkeligheden her, Heathland har flyttet sig mest. Banen er ikke blevet en ny udgave af Links Course, og det er heller ikke nødvendigt. Den har fået mulighed for at stå på egne ben, og med det følger en frihed til at være præcis den bane, som landskabet, designet og de mange forbedringer tilsammen lægger op til.
Måske er det derfor også på tide at lægge betegnelsen som nummer to væk. Ikke fordi Heathland pludselig skal placeres foran Links Course, men fordi sammenligningen i sig selv er blevet mindre interessant.
Heathland har ganske enkelt fået sin egen plads. Det er slut med at spille andenviolin.
Af Jørgen Schultz
fra La Hacienda Links Golf Resort
1 trackback / pingback
Kommentarerne er lukkede.