Californisk golf ved kystlinjens uberørte natur

Dramatisk er beliggenhed fot Ritz-Carlton, Half Moon, lige syd for San Francisco. Foto: Ritz-Carlton

Det femstjernede Ritz-Carlton-resort – Half Moon – har det hele. To golfbaner er der at vælge mellem. Og så er der alle muligheder for afslapning og kulinariske lækkerier. Eller hvad med en farverig solnedgang.

San Francisco, USA: Ude ved den nordlige kystlinje ved San Francisco ligger det femstjernede The Ritz-Carlton Half Moon Bay.

Hotellet har en enestående udsigt ud over Stillehavet. Mulighederne for at koble fra er rigelige: Et par runder golf, gåture langs strande, en dag i spaen, et glas vin til noget godt mad. Og afslut dagen med en farverig solnedgang ude mod vest.

SE VIDEO

Lige udenfor hotellet ligger der to baner. The Ocean Cours er designet af Arthur Hills og er på 6.200 meter. Banen er stærkt inspireret af traditionelle skotske linksbaner.

The Old Course er designed af Francis Duana og Arnold Palmer tilbage i 1973. I 1999 blev banet re-designet af Arthur Hills. Banen spiller mere inde i landet – med undtagelse af det sidste hul, som spiller side om side med havets bølger.

Fra hotellet er der en herlig udsigt ud mod golfbanen, stranden og Stillehavet. Foto: Ritz-Carlton

Inde på hotellet er der spa- og fitness-muligheder, der er flere restauranter og barer, og så er der mulighed for at vælge mellem et varieret udbud af værelser og suiter – alt efter økonomisk formåen eller prioritering.

PRIS: Det er ikke helt billigt at checke ind på hotellet. Et golfophold med greenfee for to personer samt overnatning kan fås fra omkring knap 900 – cirka 6.200 kroner.

INFO: Ritz-Carlton, Half Moon, San Francisco

Af Jørgen Schultz