Challenge Tour i Ry: 17 danskere er til start

Fra onsdag til og med lørdag den 7.-10. august går det løs med den femte udgave af Made in Denmark Challenge presented by Freja.

Ry, Danmark: I dagene onsdag til lørdag den 7.-10. august går det løs med Made in Denmark Challenge presented by Freja på banen i Ry i det midtjyske.

Turneringen får ifølge en pressemeddelelse fra Made in Denmark deltagelse af hele 17 danskere, deriblandt Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard og John Axelsen, der sidste år blev verdensmestre for hold.

156 spillere i feltet

I alt er der 156 spillere i feltet, som dyster om sammenlagt halvanden million kroner med en vindercheck på 240.000 kroner.

De 17 danskere i feltet er følgende:

Lasse Jensen
Nicolai Højgaard
Rasmus Højgaard
John Axelsen (AM)
Jeppe Huldahl
Mark Haastrup
Morten Ørum Madsen
Oliver Hundebøll Jørgensen
Martin Ovesen
Nicolai Tinning
Martin Leth Simonsen
Benjamin Poke
Marcus Helligkilde
Peter Launer Bæk
August Thor Høst (AM)
Anders Emil Ejlersen (AM)
Sebastian Friedrichsen (AM)

De 17 danskere går med sikkerhed ind til Made in Denmark Challenge med drømmen om at levere et godt resultat. De får dog hård kamp fra et stærkt Challenge Tour felt med mange tidligere European Tour spillere, heriblandt Matteo Manassero, Richard Bland, Julien Quesne, Rikard Karlberg og Gregory Bourdy.

Dertil kommer den førende spiller på ranglisten Antoine Rozner og Chase Koepka der er lillebror til verdensetteren Brooks Koepka.

Der er gratis adgang hele ugen på Silkeborg Ry Golfklubs bane i Ry – HUSK at turneringen spilles onsdag til lørdag.