Her er Danmarks fem største og mindste golfklubber i 2021

Antallet af aktive medlemmer er steget seks procent rundt i de danske golfklubber i 2021. Foto: Dansk Golf Union

Smørum er tæt på at passere de magiske 3.000 medlemmer. Her er en oversigt over de største og mindste golfklubber i Danmark.

København: Med udgangen af september hvert år opgøres medlemstallene rundt i de danske golfklubber.

Og ifølge den seneste statistik her i 2021 så er det opløftende læsning.

Tilsammen er de danske klubber nået op på 164.30 medlemmer samt 8.136 passive medlemmer. Når det gælder de aktive medlemmer, så er der en fornem stigning på hele 9.327 aktive medlemmer – svarende til et plus på seks procent.

LÆS MERE: Golfsporten sprænger rammerne og er større end nogensinde

Smørum Golfklub er Danmarks største golfklub – og er tæt på at passere 3.000 medlemmer, hvilket aldrig tidligere er opnået i en dansk klub.

Listen over de fem største klubber er således:

Smørum Golfklub: 2.934 aktive medlemmer

Vallø Golfklub: 2.602 aktive medlemmer

Hørsholm Golfklub: 2.377 aktive medlemmer

Silkeborg Ry Golfklub: 2.158 aktive medlemmer

Samsø Golfklub: 1.904 aktive medlemmer

Danmarks fem mindste klubber er følgende:

Djurs Golfklub: 57 aktive medlemmer

Arrild Golf Klub: 71 aktive medlemmer

Sejerø Golfklub: 78 aktive medlemmer

Haunstrup Golf KS Aktiv Fritid: 123 aktive medlemmer

Rømø Golf Klub: 151 aktive medlemmer