Seks danske spillere er klar til den nye sæson på Europa Touren

I dagene 22.-25. november foregår den første Europa Tour-turnering i den nye sæson i Hong Kong.

Som den sidste spiller klarede Jeff Winther sig igennem på Tourskolen i Spanien. Den nye sæson indledes 22.-25. november i Hong Kong.

Der er færre danske spillere på Europa Touren i den nye sæson, som allerede indledes i dagene 22.-25. november i Hong Kong kort efter Race to Dubai-finalen, DP World Tour Championship i Dubai.

Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard og Søren Kjeldsen beholder alle deres kort på grund af deres placeringer på Race to Dubai-ranglisten eller på grund af turneringssejre.
Desuden har også Thomas Bjørn adgang til Europa Touren via kategorien Career Money List.

Joachim B. Hansen – også kaldet JB – vender tilbage til Europa Touren efter sin fornemme topplacering på Challenge Touren
Sjette spiller er Jeff Winther, som klarede sig igennem på Tourskolen i Spanien.

I sæsonen 2018 var der syv danske spillere på Europa Touren.