Seks jyske klubber samarbejder om Greenfee Club no. 1

Haderslev Golfklub er med i den omfattende fritspil-ordning. Her er det hul 18 - en kuperet afslutning.

Rundt i landet findes en række fritspilsordninger. GolfXtra præsenterer en række af dem.

Stensballegaard-Haderslev-Gyttegård-Breinholtgård-Vejle-Kolding: Det er ikke kun på Fyn, at der findes fritspilsordninger mellem flere klubber.

Også i det jyske er der flere eksempler. Én af dem er den såkaldte Greenfee Club no. 1, som er et eksklusivt samarbejde mellem de seks klubber: Stensballegaard Golfklub, Haderslev Golfklub, Gyttegård Golf Klub, Breinholtgård Golf Klub, Vejle Golf Club og Kolding Golf Club.

Som medlem af Greenfee Club no. 1 er der frit spil på alle seks baner – hele 2019 – for kun 900 kr.

Kortet kan kun benyttes ved bestilte og bekræftede tider (og dermed ikke boldrendetider). Kortet skal bæres synligt på bag´en.

Bookede tider skal altid bekræftes senest 15 min. før start
Kortet kan benyttes alle hverdage hele dagen samt i weekends og helligdage før kl. 09.00 og efter kl. 12.00 (begge tider inklusiv). Spilles der i dette tidsrum opkræves greenfee-betaling.

Kortet kan ikke benyttes i forbindelse med deltagelse i åbne klubturneringer, klub-i-klub-turneringer, venskabsturneringer samt arrangementer, såsom Company Days – her betales greenfee efter de gældende regler i den pågældende klub
Kortet kan ikke kombineres med andre rabataftaler