Siciliansk golf og gourmet i skønne omgivelser

Verdura på Sicilien er et af støvlelandets mest populære resorts. Foto: Verdura Resort

Verdura Resort på Sicilien tilbyder sine gæster en enestående golfoplevelse – og kan krydres med vinsmagning og kulturelle oplevelser.

Sicilien, Italien: Flere og flere danske turister – heriblandt også golfere – har fået blik for Sicilien. En tåhyler fra det italienske fastland.

Her ligger Verdura Resort med den smukkeste beliggenhed ud mod Middelhavet. Det store resort omfatter ikke færre end 203 værelser, suiter og villaer, som alle har havudsigt. Hotellet hører ind under kæden Rocco Forte Hotels.

De kendte vine fra Planeta-producenten er på kortet på Verdura Resort.

Og de naturmæssige omgivelser lader ikke meget tilbage at ønske. Der bliver også en guidet tur til Valley of the Temples, som står på UNESCO’s kulturarvs-liste

Med sin beliggenhed ud til Middelhavet mellem byen Grigento og fiskebyen Sciacca er Verdura Resort blevet kendt som et eksklusivt sted.

Resortet omfatter to 18 hullers-banen, som begge er designet af Kyle Philips, og udsigten fra banerne har Vorherre skabt med enestående blikke ud over det azurblå Middelhav. Begge baner – East og West Course – har linksagtig karakter.

Det sicilianske landskab i al sin skønhed. Foto: Verdura Resort

Resortet, som omfatter intet mindre end 230 hektar, blev åbnet tilbage i 2009. Tre år senere er East Course-banen vært for Sicilian Open på Europa Touren, hvor Thorbjørn Olesen strøg til tops med sin første Europa Tour-sejr.

Verdura Resort er en del af det såkaldte European Tour Properties, som omfatter en stribe kvalitetsbaner rundt i verden. To andre baner i Italien er med i netværket – dels Ryder Cup-banen Marco Simone ved Rom og dels Villaverde-banen i det nordøstlige Italien.

Af Jørgen Schultz