Skal den nye sæson indledes med en golfskole?

Valle del Este ligger tæt ved Alicante på den spanske østkyst.

Rejseselskabet ClassicGolf udbyder fire ture til Alicante-området i februar og marts. Pro’en på turen er Martin Park.

Der er matchture. Der er Long Stay-ophold. Men der er også fortsat muligheder for at være med på en golfskole, hvor det ud over at holde ferie, spille golf og hygge sig, også handler om at få forbedret sit eget spil. Og hvad kunne være en mere passende optakt til den nye sæson.

Det er rejseselskabet ClassicGolf, som tilbyder ture til Valle del Este i det østlige Spanien. Det er Martin Park, som driver Park Golf Academy på Bornholm, som er den professionelle instruktør på turen.

Det firestjernede Valle del Este Hotel er et lækkert golfhotel beliggende syd for Alicante. Fra hotellets værelser er der udsigt til enten golfbanen eller havet, som kan ses i det fjerne. Til hotellet hører både restaurant, en bar, udendørs pool samt en wellness afdeling med sauna, tyrkisk bad og jacuzzi.

Golfbanen, der ligger lige ved hotellet, er i sit design inspireret af baner, som kendes fra Arizona. Kaktusser og ørkenlandskab er en del af banens karakter, og bjergene der omkranser de 18 huller, er med til at skabe en flot kulisse.

De rejseperioder, som tilbydes er følgende:

11. – 18. februar 2019
25. februar – 4. marts 2019
04. – 11. marts 2019
18. – 25. marts 2019

Rejserne gennemføres ved minimum otte personer.

fakta

Priser og info

Rejsen omfatter fly t/r inkl. golfbag fra København, Billund eller Hamborg, syv overnatninger i dobbeltværelse, halvpension, afslutningsmiddag på strand-restaurant, syv dages ubegrænset golf på Valle del Este, gratis rangebolde, fem dages træning med PGA Pro Martin Park, lejebil (pr. 2 personer) inkl. fri km.

Pris pr. person ved 2 personer i dobbelt værelse: 9.295 kroner

Enkeltværelsestillæg: 1.300 kroner

Tilmelding og info: ClassicGolf på telefon 7023 5580 og info@classicgolf.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*