Storstilet samarbejde skal hente flere golfere til Als

Sønderborg Golfklub ligger lige nord for Alssund-broen. Foto: Visit Sønderborg

Sønderborg Golfklub og Nordborg Golfklub er gået sammen med ikke færre end otte hoteller rundt på øen for at tiltrække flere greenfee-gæster.

Sønderborg-Nordborg: De to golfklubber på Als, Sønderborg Golfklub og Nordborg Golfklub, har indledt et samarbejde med en række hoteller, overnatningssteder samt restauranter for at tiltrække mange flere golf-gæster til den grønne ø.

Otte forskellige hoteller er med i samarbejdet, hvor der tilbydes ophold – typisk en overnatning samt en greenfee-runde på én af banerne. Priserne varierer fra godt 800 kroner og op til knap 1.450 kroner.

Nordborg Golfklub har en bynær beliggenhed – og har fra flere huller udsigt ud over havet. Foto: Nordborg Golfklub

I de to golfklubber er sekretariatet dog behjælpelig med at finde priser på ophold, som måske også strækker sig længere end blot en enkelt overnatning.

De otte hoteller er det splinternye Hotel Alsik Sønderborg, Hotel & Restaurant Bella Italia i Sønderborg, Hotel Nørherredhus i Nordborg, Hotel Sønderborg Strand, Hotel Scandic i Sønderborg, Hotel Baltic i Hørup, Hotel 6400 Sønderborg samt Hotel Nordborg Sø. Desuden er der mulighed for et tilbud i golfhuset, som ligger nærmest midt på Sønderborg Golfklubs bane.

fakta

Yderligere info

Yderligere oplysninger omkring det storstilede alsiske samarbejde kan fås hos:

Jakob Haunstrup, Sønderborg Golfklub. Mail: haunstrup@outlook.dk

Marie Petersen, Nordborg Golfklub. Mail: sekretaer@nordborg-golfklub.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*