Tiger’s forløsning på Augusta National

Tiger Woods spillede en solid finalerunde, mens nogle af de nærmeste konkurrenter snublede. Foto: Masters.com

Efter en søndag, hvor et truende uvejr fik arrangørerne til at rykke spilletidspunktet mange timer frem, var Tiger Woods last man standing.

Georgia, USA: Det blev Tiger Woods, der var last man standing ved 2019-udgaven af Masters.

22 år efter sin første majorsejr – på samme bane – fik Tiger Woods sin femte grønne jakke. Dermed er han kun en enkelt sejr fra Jack Nicklaus’ rekord på seks sejre.

Et truende uvejr fik arrangørerne til at rykke spilletidspunktet mange timer frem. Da førerbolden med Woods, Molinari og Finau gik ud til de sidste og afgørende ni huller, var det med Francesco Molinari i front.

Men så kom 12. hul – Golden Bell – et af golfsportens mest ikoniske huller. Par 3-hullet kostede dyrt for Molinari, som slog i vandet på par 3 hullet og gik derfra med en dobbeltbogey. Tiger fik sin par, og dermed stod de to spillere lige.

Tre huller senere på par 5 hullet 15. var den gal igen for Molinari. Igen var han i vandet, og dermed var han ude af spillet om den grønne jakke.

Tiger Woods holdt hovedet koldt, og selv om der var spillere foran førerbolden, som prøvede at sætte det sidste angreb ind, så fik Woods kørt sejren hjem. I 14 år har han ventet på at vinde sin 15. major.

En delt 21. plads blev det til for både Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen.

Danskerne Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen fik ikke helt den søndag, de havde håbet på. Men trods alt sluttede de på en delt 21. plads, hvor også turneringens favorit Rory McIlroy sluttede.