Cambodia er Asiens nye golf-hotspot

Den nyeste bane i Cambodia er Vattanac Golf Resort tre kvarters kørsel fra hovedstaden Phnom Penh.

Årets uopdagede golfdestination blev Cambodia kåret til i fjor. Ud over golfen er der fantastiske oplevelser med både moderne og gammel kultur.

Cambodia, Asien: Stille og roligt er nye lande for alvor ved at cementere deres positioner som fremadstormende destinationer, når det gælder golf i Asien.

I Vietnam er der gang i flere nye projekter, men det blev Cambodja, som fik titlen som Årets uopdagede golfdestination ved turismeorganisationen IAGTO’s award i fjor.

En anden af kvalitetsbanerne i Cambodia er banen ved Sofitel Angkor.

Ved arrangementet i Marrakech i Marokko vakte udnævnelsen betydelig glæde hos Cambodias turistminister, Dr. Thong Khon:

– Vi er glade for, at Cambodja er blevet anerkendt af verdens førende golfrejse-journalister som Årets uopdagede golfdestination. Mange golfrejsende fra Asien og mange andre lande har allerede oplevet den fantastiske klynge af golfbaner i Siem Reap – nemlig Angkor Golf Resort, Phokeethra Golf & Country Club og Booyoung Country Club, alt inden for få minutter fra UNESCOs verdenskulturarv i Angkor Wat.

I 2019 åbnede således en ny Nick Faldo-designet 36 hullers bane, Vattanac Golf Resort i hovedstaden Phnom Penh. Det har afstedkommet et samarbejde med andre af banerne i området. Det er Garden City Golf Resort, Phnom Penh Golf & Country Club og Grand Phnom Penh Golf Club.

Cambodja’s golfbaner er moderne og af høj kvalitet, og så ligger de i et land med en betydelig kombination af moderne og ældgammel kultur. Det være sig templer, masser af markeder, fiskerbyer samt ude ved kysterne kilometerlange sandstrande, når der skal slappes af.