Første kompakte laserkikkert til golfere fra Canon

Den nye afstandsmåler fra Canon er både præcis og kompakt. Foto: Canon

Powershot Golf skal hjælpe golfspillere med at tage deres spil til det næste niveau – og er en smidig og avanceret laserafstandsmåler.

Lige i perioden op til den nye golfsæson har Canon lanceret Powershot Golf – en smidig og avanceret laserafstandsmåler med kamerafunktion, der er designet til at hjælpe både amatør- og professionelle golfspillere med at perfektionere deres score.

Det nye produkt markerer Canons første skridt ind i verden af golftilbehør, hvor det samler avancerede afstandsmålingsfunktioner med visuel billedbehandlingsteknologi, så golfspillere kan få maksimalt udbytte af deres spil. PowerShot Golf giver hurtige og nøjagtige afstandsmålinger på hele banen, og golfspillere kan dokumentere deres runde ved hjælp af det brugervenlige kamera.

Produktets højkvalitets-optik, dets lysstærke elektroniske søger og Image Stabilizer-teknologien sikrer et stabilt, tydeligt og detaljeret overblik over golfbanen. Foto: Canon

Hurtige og nøjagtige målinger – hver gang

PowerShot Golf leverer hurtige og præcise målinger. Dens effektive laser og pin-lock-funktion fokuserer på det nærmeste objekt, når der registreres flere genstande.

Med dens krystalklare optik med 6x optisk forstørrelse og ekstra digital forstørrelse i et utroligt lille format kan golfspillere visuelt evaluere banen mere detaljeret – perfekt til at forbedre handicap på både nye og velkendte golfbaner.
Når man bruger 12x digital forstørrelse, kan golfspillere få et nærmere kig på flag, greens, bunkers og andre forhindringer, så de får et omfattende overblik over banen, og det hjælper dem med at fastlægge strategier til at tage bedre beslutninger om køllevalg.

Effektiv og passer ind i lommen

Dette lette og kompakte PowerShot Golf i håndstørrelse kan nemt være i lommen mellem slagene. Hvad der er endnu bedre, er PowerShot Golf vandafvisende i henhold til IPX4-standard, så man kan roligt bruge den på en regnfuld dag.
Som en af de letteste afstandsmålere på markedet er den velegnet til alle mulige golfaktiviteter, og den har et effektivt, indbygget batteri, som kan genoplades hvor som helst via dens USB-C-port.

Med PowerShot Golf kan golfspillere mestre banen og vælge den perfekte kølle for hvert slag med dens præcise og pålidelige afstandsmålinger. Dette inkluderer hældningsjusterede afstande, når man bruger tilvalgsfunktionen Slope Mode.

Slope Mode indregner ændringer i højden, hvilket giver et mere udførligt overblik over banen. Den beregner “spiller som”-afstande og giver vigtig information til valg af kølle.

Optag og bliv bedre

Golfspillere kan tage billeder og optage videoer af specifikke huller på golfbanen med overlejret afstandsinformation. Denne funktion gør det muligt at oprette en personlig dagbog, og man kan indspille stemmememoer til videre analyse af hvert slag.

I tilfælde af at der opstår diskussioner, eller hvis der kommer spørgsmål om regler, kan golfspillere bruge kameraet til at dokumentere deres position, boldens beliggenhed eller andre forhindringer på deres vej. Dette visuelle bevis kan hjælpe med at afgøre uoverensstemmelser og opretholde spillets integritet.

Det indbyggede kamera er ideelt til at fange fotos og videoer – perfekt til at dokumentere de uforglemmelige øjeblikke, til at mindes tilbage til en smuk golfbane, til at blive brugt som undervisning, til at følge ens udvikling eller endda til at dele et vindende slag på sociale medier.

Produktets højkvalitets-optik, dets lysstærke elektroniske søger og Image Stabilizer-teknologien sikrer et stabilt, tydeligt og detaljeret overblik over golfbanen.

Af Jørgen Schultz