Garmin’s Approach R 10 er din nye makker på driving range’en

Garmin launch monitor er én af de opsigtsvækkende lanceringer i 2021. Foto: Garmin

Den nye launch monitor Garmin Approach R 10, give muligheder for videooptagelse og analyser af dit sving. Og så kan der spilles virtuelt på mere end 42.000 baner i ind- og udland.

Golfspillere rundt i verden er ikke i tvivl om, at Garmin gennem en årrække har været et vigtigt brand, når det gælder udstyr, der både kan holde styr på tid, længder på hullerne og statistik.

Launch monitoren skal kobles sammen med en smartphone. Foto: Garmin

Talrige ure har Garmin sendt på markedet – og har for længst slået sit navn fast som en af de dominerende producenter, når det gælder om ekstraudstyr til golfere.

Udover fremstilling af ure og kikkert så er Garmin også kommet med en launch monitor, som kan hjælpe med at forbedre ensartetheden i ens slag ved at registrere målinger som eksempelvis køllehovedets hastighed, boldens hastighed, rotation, startvinkel, startretning, smash-faktor med mere.

Sådanne launch monitorer var hidtil egentlig mest forbeholdt pro-trænere samt tour-spiller på grund af prisniveauet.

R 10-udstyret giver mulighed for analyser, videooptagelse samt virtuelt spil på mere end 42.000 baner.

Overkommelig pris

Garmins Approach R 10 koster 4.899 kroner, og dermed er prisen nu nede i et niveau, som ambitiøse golfere godt vil investere for at forbedre spillet. R 10-monitoren kan blive en længe ventet makker på træningsbanen.

Launch monitoren kan foretage automatisk optagelse af video ved at tilslutte mobiltelefonen. Hvert eneste slag kan analyseres gennem. Udstyret leveres med en medfølgende telefonholder, som kan clipses fast på eksempelvis bag’en. Hermed kan alle data og analyser ses, og der kan interageres med Garmin Golf-app’en. Der er batterilevetid på helt op til ti dage.

Udstyret kommer også med mere end 42.000 virtuelle baner, som op til fire golfspillere kan spille egen hjemmebane eller et væld af andre baner rundt i Danmark og ude i den store verden. Forbered dig eksempelvis på dine næste baner, som du måske har planlagt at spille på den næste rejse.

Garmin Approach R10 launch monitor er ganske enkelt et imponerende stykke golfteknologi, som er let at installere, let at bruge og med en stærk nøjagtighed.

Af Jørgen Schultz