Næste generation af topmodel til golfere fra Garmin klar til håndleddet

Anden generation af Garmin Marq-serien er på markedet. Golfspillere har fået sin egen model. Foto: Garmin

Marq-modellerne fra Garmin er nu på markedet – fremstillet i titanium med skarpe Amoled-touchskærme. Også golfere, der er parate til at betale, lader sig friste.

Garmin er et af de førende brands, når det gælder de såkaldte toolwatches, hvor luksus og ydeevne mødes.

Nu kommer anden generation af Garmin’s serie fra øverste hylde, Marq, som integrerer revolutionerende teknologi med fremragende designmaterialer som f.eks. Grade 5 titanium, safirglas, keramik og jacquardvævet nylon. Hvert ur er udsøgt i dets udførelse.

Fem moderne toolwatches rummer Marq-serien fremstillet af Grade 5-titanium og med skarpe Amoled-touchskærme samt traditionelle knapper.

Det er en serie, som udstråler ambitioner og lidenskaber i livet. Og samtidig er seriens modeller pålidelige hjælpemidler til nærmest enhver passion – også golf.

Den fem modeller i anden generation har fået navnene: Adventurer, Athlete, Aviator, Captain og Golfer.

Garmin Marq Golfer med stilfuld rem. Foto: Garmin

Mulighed for virtuel caddie

Vi kigger nærmere på Golfer-modellen, som ligesom de øvrige golfure fra Garmin, har 42.000 baner forud installeret.

Virtual Caddie-funktionen indregner vindhastighed og -retning og foreslår derefter en kølle eller jern – baseret på den afstand, du typisk svinger med den pågældende kølle/jern. Marq Golfer har naturligvis afstandsmålinger til både green og strafområder, og der er også mulighed for at afløse green-konturerne.

Som en særlig funktion måler Marq-modellerne også effekten af jetlag med råd om lyseksponering, sengetider og motion, når det gælder den næste længere rejse.

Udover alle golf-informationerne har uret alle andre hjælpemidler, når det gælder fitness og andre hverdags-hjælpemidler som eksempelvis topografiske kort og smart-notifikationer.

PRIS: 18.249 kroner (Garmin Marq Golfer 2. Gen)

Af Jørgen Schultz