
Seks golfbaner – fem 18 hullers og en enkelt ni hullers bane – oplever større og større rykind, efter at coronapandemien har sluppet sit tag i 2022.
Bali, Indonesien: Den indonesiske ø Bali er ikke bare kendt for sine eksklusive ferie-resorts samt kridhvide sandstrande.
Drømme-øen, som nogle kalder Bali, er også kendt for særdeles lækre golfbaner. Seks golfbaner – fem 18 hullers og en enkelt ni hullers bane – er der rundt på øen, hvor befolkningen kommer turisterne i møde med en usædvanlig varme og hjælpsomhed.
Netop golfbanerne er med til at trække flere og flere gæster til Bali. Best National Golf Resort, Nirwana Bali Golf Club, New Kuta Golf, Bukit Bandawa Golf & Country Club, Handara Golf & Country Club samt Bali Beach Golf Club er navnene på de seks baner. Sidtnævnte er en ni hullers bane.
Nirwana Bali Golf Club, som ligger med en fantastisk beliggenhed ude ved havet.
Når det gælder indkvartering er der en række 4- og 5-stjernede hoteller på strandene i Seminyak & Nusa Dua. Desuden er der hundredvis af luksusvillaer med med private pools og med alt lige fra et enkelt til seks soveværelser. I øvrigt til overkommelige priser.
Når det ikke gælder golf, er der muligheder for at lade sig overbevise om de kulinariske fortræffeligheder, som Bali har at byde på. Restauranter i Seminyak samt andre områder har gennem de senere år tiltrukket dygtige internationale kokke.
Af Jørgen Schultz