Green2green holder fast i matchture rundt i Danmark og Norden i 2022

Flere af hullerne på seasidebanen på Samsø ligger smukt ud til Kattegat. Foto: GolfXtra

Corona-nedlukningen medførte lancering af matchture til både danske og svenske baner. Også efter genåbningen er Green2green i 2022 klar med en stribe tilbud i Danmark, Sverige og Tyskland.

Også golf-rejsebureauerne viste innovative takter, da corona-nedlukningen i 2020 forhindrede de danske golfspillere i at rejse ud til destinationer i udlandet.

Green2green stod eksempelvis bag matchture rundt i Danmark, og også efter genåbningen holder rejseselskabet fast i samme koncept.

I 2022 er der arrangeret en stribe spændende matchture. Det går løs i dagene 21.-24. april 2022 med Ærø Classic, hvor programmet indeholder tre runder på den smukke bane på nordspidsen af Ærø, mens der er indkvartering og bespisning på Hotel Ærøhus.

Læs GolfXtra’s reportage fra Ærø Golfklub

En anden mulighed er 28. april til 1. maj 2022, hvor det gælder Samsø Classic med tre runder på den vidunderlige seaside-bane ud til Kattegat. Indkvarteringen foregår på Flinchs Hotel i Tranebjerg. Der bliver også en Samsø Classic II i dagene 19.-22. maj 2022.

Læs GolfXtras reportage fra Samsø Golfklub

Læs GolfXtras reportage fra Flinchs Hotel

I dagene 12.-15. maj gælder det Nationalpark Thy Classic med tre runder golf på Nordvestjysk Golfklubs bane, mens der er indkvartering samt morgenmad og middag på Montra Hotel Hanstholm.

Kerteminde Classic afvikles på Great Northern-anlægget. Foto: Green2green

I sommerperioden – fra den 12.-14. juli – er der mulighed for at deltage i Kerteminde Classic med golf på Great Northern-banen samt overnatning og bespisning på Great Northern-resortet.

Andre muligheder, når det gælder matchture er Hjerting Badehotel Classic, Skgen Classic eller Marienlyst Classic. Der er også chancen for at deltage i Ø-hop til Ålandsøerne samt Gut Kaden Classic i det nordtysk.

Læs mere info omkring matchtur Norden samt priser på green2greens hjemmeside

Af Jørgen Schultz