52 stilfulde suiter med thai-inspireret design og moderne indretning omfatter det nye resort på den sydlige Andaman-kyst.
Hvis ferie- eller golfrejsen går til Khao Lak lige nord for thailanske Phuket, så kan der passende checkes ind i et splinternyt suite-resort, som LW Marriott netop har åbnet.
JW Marriott, der er en del af Marriott Bonvoys portefølje med 30 ekstraordinære luksus-hotelbrands, har åbnet dørene til det nye JW Marriott Khao Lak Resort Suites på den sydlige Andaman-kyst i Thailand.
På det nye resort, der kun har suiter, kan gæster lade sig indkvartere ind i stilfulde og rummelige suiter med to soveværelser. Her er desuden fokus på at skabe fælles minder og oplevelser med bl.a. kulinariske workshops i JW Garden, lærerige aktiviteter og naturbevarings-projekter. Resortet har 52 stilfulde suiter i størrelser fra 89 til 111 kvadratmeter med lyse indendørs- og udendørsområder, thai-inspireret design og moderne indretning.
Tropiske omgivelser
Samtidig er der private terrasser eller balkoner med udsigt til naturlige, tropiske omgivelser. I stueplan er der desuden flere suiter med direkte adgang til Sydøstasiens længste pool på hele 2,4 kilometer. Her er både vandrutsjebane, bølgepool og en vand-trampolin. Resortet har hele 11 restauranter og barer med både casual og mere formelle spisemuligheder – fra thailandsk til japansk og italiensk. Blandt mulighederne er bl.a. den særligt familievenlige poolbar Sala Restaurant & Pool Bar, mens Drift Beach Bar & Grill er resortets nye grill-restaurant med kød, fisk og skaldyr på menuen; inspireret af middelhavskøkkenet.
Og i haven JW Garden dyrkes urter, krydderier og andre råvarer, der bruges i restauranterne, til madlavningskurser og til behandlinger i spaen.
Af Jørgen Schultz