Mindre spin og mere længde med de nye Pro V1-bolde

Mindre spin, mere borende boldflugt og yderligere længde. Det lover Titleist efter lanceringen af de nye Pro V1 og Pro V1x-bolde. Foto: Titleist

Titleist har indledt 2023 med at sende de nyeste Pro V1 og Pro V1x-bolde på markedet.

Det er egentlig ikke referencer, som Titleist mangler, når det gælder Pro V1 og ProV1x-boldene. Ikke færre end 38 af top 50-spillerne har valgt at drive ud med Titleist’s flagskib.

2023 er indledt med at lancere de nye modeller af verdens nummer 1, når det handler om salg af golfbolde. Endnu engang er det lykkedes ingeniørerne at videreudvikle på begge bolde, som atter bygger på High-Gradient-Teknolgi.

Bolden er opbygget, så massen fra den inderste kerne og ud efter er blevet mere fast. Det betyder, at det er lykkedes at reducere boldens spin, samtidig med at der opnås mere længe og en mere konstant – en mere borende – boldflugt. Når det handler om kontrollen i det korte spil, er der ikke nogen ændring eller indvirkning på boldens spin.

PRIS: 449 kr.