TaylorMade rammer 2020 med ny SIM-serie

SIM er navnet på den nye driver-serie fra TalorMade. På SIM-modellen er glidevægten bevaret. Foto: TaylorMade

Tre forskellige drivere omfatter den nye SIM-serie, som skal efterfølge de succesrige M5 og M6-drivere.

Den nye SIM-serie, som omfatter drivere samt fairway- og hybridkøller fra TayloarMade, er spækket med teknologi.

Max og Max-D-modellerne har størst tilgivelse og er mest egnet til klubgolfere. Foto: TaylorMade

Tre forskellige modeller omfatter SIM-serien, når det gælder drivere. Alle er de geometrisk formet. SIM-driveren er for pro’er og lavhandicappere, mens SIM Max og SIM Max-D er mere tilgivende – og derfor mere vil være velegnet for handicapgolfere.

Køllehovedet i den nye SIM-serie er fremstillet af flere forskellige materialer. Foto: TaylorMade

Alle tre drivere har et køllehoved på 460 cc, men selve slagfladen er henholdsvis otte og 18 procent større i Max og Max-D-modellerne.

Twist-teknologien holdes der fast i. Det betyder, at slagfladen fortsat har en speciel krumning, som betyder, at der selv ved slag, som ikke sidder lige i midten, kan genereres lige og lange drives.

Max-driveren er fremstillet, så kan den levere maksimal tilgivelse med specielle vægte monteret bag på køllehovedet. Max-D er for golfspillere, som har en tendens til at slice fra teeboksen.

Priser: Fra ca. 3.800 kr. til 4.200 kr. – afhængig af model