Kun fem minutter fra Real Club de Golf El Prat, hvor Europa Touren har været på besøg flere gange, ligger det komfortable, tre-stjernede Aparthotel Attica21 Vallés.
Terrassa, Barcelona: Det er blevet lettere at finde overnatningsmuligheder tæt ved den spanske Europa Tour-bane Real Club de Golf El Prat lige nord for Barcelona.
Den traditionsrige klub har indledt et samarbejde med et hotel, som kun ligger fem minutter fra anlægget. Real Club de Golf El Prat omfatter 45 huller designet af Greg Norman. Fra hotellet er der gratis shuttle til golfbanen.
Real Club de Golf El Prat, der allerede har en række opholds- og golfpakker med forskellige hoteller, har nu indgået et samarbejde med det moderne 3-stjernede Aparthotel Attica21 Vallés.
96 værelser
Aparthotel Attica21 Vallés ligger som nævnt kun fem minutters bustur fra klubhuset. Hotellet har i alt 96 hyggelige og komfortable værelser.
Marcello Della Vecchia, direktør for salg og markedsføring på El Prat, konstaterer:
– Partnerskabet med Aparthotel Attica21 Vallés tilbyder mange fordele for besøgende, ikke mindst konkurrencedygtige priser og placering, hvilket giver golfklubben en udvejsfølelse. Vi er nu i en misundelsesværdig position for at have et bredt udvalg af højtkvalificerede overnatningspartnere, der tilbyder foretrukne priser på vores golfbane.
Priserne på Aparthotel Attica21 Vallés starter med kun 225 Euro pr. person – godt 1.750 kroner for to nætter med morgenmad samt to green fee.
El Prat, der dateres tilbage til 1912, er en af de ældste baner i Spanien og ligger på den 518 hektar store ejendom ved BonVilar – kun 35 minutter fra Barcelonas centrum.