Golf og ferie i særklasse på Aphrodite Hills på Cypern

Fra store dele af golfbanen er der den skønneste udsigt ud over Middelhavet. Foto: Aphrodite Hills

På Aphrodite Hills på Cypern er der alt, hvad ferie- og golfhjertet kan begære.

Det er efterhånden mere end 20 år siden, at Aphrodite Hills Golf Resort på Cypern blev åbnet.

Siden har priser og hæder regnet ned over mesterskabsbanen med et storslået klubhus. Banen er designet til golfspillere i alle standarder og aldre.

Banen måler 6.289 meter fra de bagerste klodser, men fra alle teesteder er der mulighed for virkelig at blive testet – golfmæssigt.

Direkte ved golfbanen ligger hotellet med alle tænkelige faciliteter. Foto: Aphrodite Hills

Knap 50 kilometer vest for Limassol ligger det enorme resort, som er bygget som en eksklusiv ferieby på en bakke med en fortræffelig udsigt ud over Middelhavet.

Storslået klubhus

Golfbanen er en sand mesterskabsbane med et storslået klubhus. Fra bagerste teesteder er banen 6.289 meter med udsigt over det sted, hvor Aphrodite – den græske gudinde af kærlighed – siges at være opstået fra havet.

Den prisbelønnede golfbane blev designet af den anerkendte arkitekt, Cabell Robinson. Robinson har designet Aphrodite Hills til at være den perfekte blanding af udfordrende pot bunkers, fairways med frodigt bermuda græs og generøse og hurtige greens. Yderligere faciliteter på Aphrodite Hills Golf omfatter et omfattende træningsområde med to store putting green, træningsfaciliteter samt en 9 hullers-akademibane.

Resortet omfatter også hotel samt villaer.

Af Jørgen Schultz