La Réserve Links er den nye perle på Mauritius

Det Indiske Ocean er blandt de smukke kulisser på Æa Reserve Golf Links. Foto: Heitage Golf Club

Der er et fantastisk uhindret view ud over Det Indiske Ocean fra La Réserve Golf Links, som her fra starten af 2024 er officielt åbnet.

Anlægget kaldes for Det Indiske Ocean-regions første og eneste linksbane.

La Réserve Golf Links forvandler nu Martitius Heritage Golf Club til den eneste 45-hullers golfdestination med to baner, og hvor også DP World Tour har været forbi.

Det er den sydafrikanske stjerne Louis Oosthuizen, der har designet banen. Han har ladet sig inspirere af kyststrækningerne, hvor det hele går hånd i hånd med naturen. Banen tilbyder vidtrækkende udsigter over tropiske bugter, sandstrande og ud over Det Indiske Ocean. Det er udelukkende medlemmerne af Heritage Golf Club, som har adgang til banen – og så selvfølgelig gæsterne på Heritage Resort, som omfatter Telfair- og Awali-hotellerne.

Området har i årevis for længst været kendt for Le Chateau Golf Course.

Eftertragtet golfdestination

Med den nye linksbane er Heritage Golf Club nu en endnu mere eftertragtet golfdestination. For spillere, der søger mod verdens bedste baner, venter to forskellige oplevelser af frodig naturlig skønhed og dramatiske udsigter.

LÆS MERE: Mageløs golf på Mauritius

LÆS MERE: Livet leves på Heritage-hotellerne

Resortet byder som nævnt på to luksuriøse feriesteder ved stranden, villaer og et slot fra det 19. århundrede og er udover de to baner også hjemsted for Leadbetter Golf Academy.

Heritage Resorts, en del af Rogers Hospitality, satser desuden på økologi, en cirkulær økonomi, miljøbeskyttelse og brugen af solvarmevandspaneler, lokale indkøb, frivillig beskyttelse af havets vilde dyr, vandgenanvendelse til fremtidig kunstvanding samt affaldshåndtering. Alt sammen for at reducere resortets CO2-aftryk.

Af Jørgen Schultz