Luksus og vinoplevelser højt over Duoro-floden

Højt over Douro-floden ligger luksushotellet Six Senses Douro Valley. Foto: Six Senses Douro Valley

Hotellet Six Senses Douro Valley en fantastisk beliggenhed i det nordlige Portugal. 120 kilometer er der ud til hovedbyen i området, Porto.

Luksushotellet Six Senses Douro Valley er en sand perle med en fantastisk beliggenhed i en af de smukkeste floddale i Portugal og Europa. 120 kilometer – cirka halvanden times bilkørsel – er der ud til hovedbyen Porto.

Ved swimmingpoolen er der rig lejlighed til afslapning. Foto: Six Senses Douro Valley

Fra hotellet er der en skøn udsigt ud over Douro-floden – den tredjelængste på den iberiske halvø. Hotellet er indrettet i en herregård omgivet af vinmarker smukt placeret på masser af terrasser.

Hotellet har alt, hvad feriehjertet begærer. Der er mulighed for blid massage i spa’en, yoga i morgentimerne, vandreture ud i bakkerne, og så er her kulinariske oplevelser. Sidst men ikke mindst har hotellet et fantastisk vinbibliotek og egen sommelier.

Fra de komfortable værelser er der den skønneste udsigt ud over floddalen. Foto: Six Senses Douro Valley

Højdepunktet er vinbiblioteket

Et af højdepunkterne i Six Senses Douro Valley er uden tvivl netop vinbiblioteket. Her kan gæsterne smage de fantastiske resultater fra den lokale vinproduktion under ekspertvejledning. Hotellets forskellige restauranter forkæler gæsterne med delikatesser fra det lokale køkken, hvoraf nogle er blevet forfinet med friske ingredienser fra ejendommens egen urtehave.

For kendere af portvin er Douro-dalen ikke blot et af verdens ældste vindyrkningsområder. Her er smagsmæssigt meget i vente med mange vinproducenter i området.

Så er der dækket op til de kulinariske lækkerier. Også vinkortet bugner af muligheder. Foto: Six Senses Douro Valley

Six Senses Douro Valley-hotellet tårner højt på en bakke. Det stilfuldt indrettede palæ, der blev bygget i det 19. århundrede, blev valgt som et af de 60 bedste hoteller i verden som en del af den berømte Condé Nast Traveler Hot List 2016, og er en lige så autentisk og luksuriøs bopæl, som gæsterne elsker fra det første minut.

De generøst møblerede værelser og suiter indeholder de mest moderne bekvemmeligheder og en vidunderlig udsigt over vinmarker, skove eller Douro-floden. Hvis du vælger en privat villa, kan du endda nyde en privat pool og din egen have.

Af Jørgen Schultz