Resort på Sri Lanka med eventyragtig placering

Shangri-La's golfresort på sydkysten på Sri Lanka har en fantastisk placering helt ude ved havet. Foto: Shangri-La

Hvis det handler om golf eller om storbyferie, så har Shangri-La hæderkronede hoteller både i Columbo samt nær golfbanen på sydkysten.

Columbo, Sri Lanka: De to Shangri-La hoteller – begge femstjernede – i Columbo samt Hambantota Golf Resort & Spa på Sri Lanka er af det eksklusive tidsskrift Luxury Lifestyle Magazine kåret som de bedste hoteller i Asien.

Shangri-La Hotel Columbo er med sin adresse i Galle Force i hjertet af storbyen det perfekte sted, når det gælder om at opleve storbyen. Hotellet har 541 værelser og suiter, og med en enestående udsigt ud over Det indiske Ocean, Beira-søen samt byen i det hele taget bliver det ikke ret meget mere spektakulært.

Udsigten lader ikke noget tilbage at ønske langt oppe på Shangri-La’s hotel i Columbo på Sri Lanka. Foto: Shangri-La

Hotellet er med sine seks forskellige, men innovative restauranter også et kulinarisk populært sted i storbyen.

Golf ved stranden

På sydkysten af øen ligger Hambantota Golf Resort & Spa. Golfbanen er designet af Rodney Wright og åbnede tilbage i 2016.

Hotellet ligger ikke langt fra en fascinerende nationalpark, og flere af golfbanens huller ligger nærmest helt ude i strandkanten.

Hambantota Golf Resort & Spa er for golfere det perfekte feriested. Foto: Shangri-La

Shangri-La Hotels and resorts har hovedsæde i Hongkong og driver mere end 100 hoteller rundt i en lang række lande. Der er tale om femstjernede hoteller, som er beliggende i Australien, Canada, Kina, Fiji, France, Hong Kong, Indien, Indonesien, Japan, Malaysia, Maldiverne, Mauritius, Mongoliet, Myanmar, Fillipinerne, Qatar, Singapore, Sri Lanka, Oman, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritanien.