Rioja: Når vin og golf går hånd i hånd

Brede fairways i en skøn natur kendetegner Logrono Campo. Foto: Visita Logrono

For nogle år siden blev Logroño-La Rioja kåret som Årets uopdagede golfdestination. Nordic Golfers har området som én af mulighederne, når golfere vil opleve kvalitetsgolf og samtidig se og smage på Rioja-vinene.

Rioja har i årtier været én af de mest kendte vindistrikter i Spanien – ja for den sags skyld i hele verden.

Knap så kendt er Rioja hos golfspillere. Faktisk blev Logroño-La Rioja tilbage i 2019 kåret som Undiscovered Golf Distination of the Year 2019. Det var den internationale golfrejse-organisation, IAGTO, som stod bag kåringen.

Rioja Alta-banen har taget navn efter et af de ældste vinområder.

Rejseselskabet Nordic Golfers er klar med rådgivning og tilbud for golfspillere, der vil opleve en lidt anderledes destination. I Logroño-La Rioja er der fire fantastiske golfbaner, som alle holder høj klasse. Fra flere af golfbanerne har du en smuk udsigt over vinmarkerne, så du under hele din golfrejse har en kobling mellem golf og vin, hvilket skaber en smuk samhørighed.

LÆS MERE: Nordic Golfers info om Logroño-La Rioja

Izki Golf.

Rioja Alta Golf Club.

Sojuela Golf Club.

El Campo de Logroño.

Det er navnene på fire af banerne i området i det nordspanske, hvor greenfee-priserne er klart lavere, end hvad der opleves ude ved de mere kendte golfområder ved kysterne.

El Campo de Logroño byder på 18 spændende golfhuller på bygrænsen til Logroño, mens Sojuela Golf Club og Rioja Alta Golf Club ligger lidt længere uden for byen. Mod nord og ind over grænsen til naboregionen, Baskerlandet, ligger Izki Golf, som dog stadig regnes for at høre til Logroño-La Rioja-regionens golfbaner.

Faustino-vinene har været med til at sætte Rioja på kortet. Foto: Faustino

Udover golfspillet er der så også rige muligheder for at besøge de gamle vinkældre, som kaldes ”calados”. De er bygget i sten og var ideelle til at holde en konstant temperatur – en vigtig faktor i produktionen af kvalitetsvine. Rioja byder på stort set alt, uanset om det er hvidvine, kølige rosèvine eller rødvinene. Alt sammen kan det nydes til det store og spændende udvalg af gastronomiske muligheder – fra middage til lokal tapas. Restauranter og barer ligger stort set på hvert gadehjørne.

Logroño byder på en unik kombination af golf, gastronomi og vin.

Af Jørgen Schultz