Skovbanen i Holstebro kåret som Danmarks bedste

Holstebro Golfklubs Skovbane er ved World Golf Awards' 2021-ceremoni kåret som Danmarks bedste. Foto: Holstebro Golfklub

For 8. gang har World Golf Awards kåret de bedste baner rundt omkring i verden. I Danmark er det Skovbanen i Holstebro, der blev hædret.

Dubai: … og Danmarks bedste golfbane er… Skovbanen i Holstebro.

Sådan lød det i hvert fald ved en ceremoni på Park Hyatt i Dubai, da World Golf Awards for 8. år i træk kårede de bedste baner rundt i en stribe lande.

Og når det gælder Danmark, så blev det altså den traditionsrige bane i Holstebro, som stak af med hæderen. I øvrigt i et stærkt felt. De øvrige baner, der var nomineret, var Esbjerg Golf Klubs Marbæk-bane, Lübker Golf & Spa Resort (Sand/Sky-sløjferne), Simon’s Golf Club, The Scandinavian Old Course og Silkeborg.

I 2020 var det Simons i det nordsjællandske, som blev kåret.

Af Jørgen Schultz