Vidunderlig golf i de slovenske alper

Historien om Royal Bled Golf Club går helt tilbage til 1937. Foto: Royal Bled Golf Club

Royal Bled Golf Club i Slovenien er en sand skjult perle i europæisk golf. Den privatejede medlemsklub har tiltrukket mange greenfee-spillere rundt fra Europa.

Royal Bled er blandt Sloveniens mest eksklusive resorts og hjemsted for King’s Golf Course – landets ældste. Banens historie går tilbage til 1937, og betegnes som en charmerende og stemningsfulde golfdestinationer. Omgivet af fredfyldte skovområder tilbyder banen en unik spilleoplevelse for golfspillere på alle niveauer, hvor naturens ro, privatliv og velplejede fairways skaber de perfekte rammer for en afslappet runde golf.

Det er en sand skjult perle i europæisk golf, som ligger i en fantastisk natur i de slovenske alper. Selvom historien går til bage 1937, så blev der spillet i ganske kort tid efter åbningen i 1938. Anlægget måtte forlades på grund af 2. Verdenskrig. Det blev Donald Harradine, som satte stregerne til et omfattende redesign i 1972.

Fra Kings Course er der udsigt til de slovenske alper. Foto: Royal Bled Golf Club

Tæt ved byen Lesce og tæt ved søen Bled, som har givet navn til banen, har Royal Bled Golf Club en naturscene i det karakteristiske slovenske landskab med udsigt til de højeste af de slovenske alper.

Royal Bled Golf Club omfatter Kings Course, som er anlæggets 18 hullers bane, samt den 9-hullers Lake Course. Det er en privat medlemsklub, hvor medlemmerne kun får adgang på opfordring. Til gengæld er der adgang for greenfee-spillere, og banen er en af de virkelig populære i det østeuropæiske.

Med 27 huller er der golfmæssige muligheder nok at prøve tæt ved de slovenske alper.

Varm og personlig service

Den kulinariske oplevelse er en central del af opholdet på Royal Bled. I Restaurant 9 kombineres lokale og sæsonbaserede råvarer med internationale smagsindtryk. Menuen byder blandt andet på førsteklasses slovenske oksebøffer, den særlige ”Royal”-pølse samt håndlavede husets specialiteter. Hertil kommer et omfattende vinkort med nøje udvalgte slovenske og internationale vine, som fuldender den gastronomiske oplevelse i de naturskønne omgivelser.

Resortets historiske bygninger bidrager til den særlige atmosfære. King’s House, opført i 1938, er et smukt eksempel på traditionel slovensk arkitektur. Efter en omfattende restaurering fremstår huset igen i sin oprindelige pragt med elegante interiører, åbne pejse og komfortable opholdsområder, der indbyder til afslapning. For gæster, der ønsker at bo direkte ved golfbanen, tilbyder Lake House fire velindrettede dobbeltværelser samt faciliteter som fitnessrum, infrarød sauna, kryosauna og udendørs swimmingpool – alt sammen omgivet af den fredfyldte natur, som gør Royal Bled til noget ganske særligt.

Kings Course har efter sit seneste redesign får en kvalitet, som ikke lader noget tilbage at ønske.

Royal Bled Course er den ældste bane i Slovenien. Rundt på banen er der en del vand i spil. Foto: Royal Bled Golf Club

Også klubhuset er blevet restaureret til tidligere tiders storhed med et raffineret interiør, åbne pejse samt komfortable møbler. Alt sammen i en unik atmosfære, som opfordrer gæsterne til at slappe af og nyde de flotte omgivelser. Der tilbydes indkvarteringsmuligheder i Kings House og Lakes House.

Greenfee-priserne koster i højsæsonen 150 euro for 18 huller.

Af Jørgen Schultz

Royal Bled Golf Club 1
« of 6 »