Algarve kronet som toppen af poppen, når det gælder golf

Algarve er hædret som verdens golf-destination nummer et. Her er det fra Vale de Lobo-banen.

43 fremragende baner har Algarve at byde på. Hæderen blev tildelt på IAGTO’s årlige træf – denne gang i Marrakech i Marokko.

Algarve, Portugal: Algarve – den sydlige del af Portugal – er kronet til verdens golf-destination nummer et.

Hæderen blev tildelt Algarve af International Tour of Golf Tour Operators (IAGTO) ved den årlige International Golf Travel Market, som i år blev afviklet i Marrakech i Marokko.

Flere end 700 golfrejse-operatører fra mere end 60 lande blandt IAGTO-medlemmerne, som kender golfindustrien ind og ud, valgte deres favorit. Og deres dom faldt altså denne gang ud til Algarves fordel.

Algarve leverer fortsat et fremragende udvalg af verdensklasser, og der er også reel værdi for pengene og enorm variation med 43 fremragende baner, der strækker sig langs dens fantastiske kystlinje. Det er også en destination, der er inden for rækkevidde for golfturister med hyppige flyforbindelser lufthavnen i Faro som det primære omdrejningspunkt.

De mange golfbaner suppleres med et stort og varieret udbud af indkvarteringsmuligheder på Algarve-kysten. Her er det Morgado-hotellet.

Solskin året rundt

Med et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, solskin året rundt og en række ekstra attraktioner for både familier, par og golfspillere, er det en destination, der leverer på alle fronter.

João Fernandes, præsidenten for Algarve Tourism, sagde:

– Jeg er meget stolt over at modtage denne pris på vegne af alle, der arbejder inden for golfturismesektoren i Algarve. Vi mener, at Algarve har så mange grunde til at besøge os: vejret, folket, strandene, valg af indkvartering og selvfølgelig golf. Men selv hvis alle ingredienserne er til stede, er det stadig brug for dedikerede, lidenskabelige og meget dygtige mennesker til at servere det hele korrekt. Og det er, hvad folk, der arbejder i Algarve, har gjort, ikke kun i år, men i tidligere år og vil gøre i mange år fremover.

Den første golfbane i Algarve blev anlagt i 1966 af Sir Henry Cotton med Penina-banen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*