Californien skyder det nye år i gang med attraktive priser på restauranter

Restaurant Month; sådan begynder året i Californien, hvor rigtig mange spisesteder serverer lækker mad til attraktive priser. Foto: Visit California

Restaurant Month. Sådan lyder invitationen fra en lang række restauranter og spisesteder rundt i Californien. Solskinsstaten kan samtidig fejre 170 års jubilæum i år.

Californien, USA: De golfspillere – eller turister i det hele taget – som i øjeblikket opholder sig i den amerikanske delstat Californien, har nogle unikke muligheder for at opleve nogle kulinariske muligheder til rigtig attraktive priser.

Januar – årets første måned – er nemlig ensbetydende med det, som i Californien kaldes for: Restaurant Month.
Så når oplevelserne på golfbaner, i forlystelsesparker eller måske ude i vinmarkerne skal suppleres med lidt godt at spise, så er der masser af muligheder for at få få appetitten klaret ved en række fantastiske begivenheder over hele staten.

Blandt de retter, der er opbygget i solskinsstaten kan blandt anden nævnes Cobb salad og cheeseburgeren.

De deltagende byer og regioner – fra San Diego til Sonoma og Temecula til Tahoe – har deres egen restaurantuge, som varer alt fra en uge til 10 dage i løbet af januar. I løbet af en uges fejring tilbyder forskellige restauranter særlige tilbud som eksempelvis overkommelige prisfaste menuer til frokost og/eller middag eller betydeligt nedsatte måltider.

Californien fejrer i løbet af 2020 170 års jubilæum. Her er det én af delstatens ikoniske seværdigheder, Golden Gate.

170 års jubilæum markeres

Californien fejrer i øvrigt 170 års fødselsdag i 2020.
Det markeres med med et udvalg af nye tiltag heriblandt spændende forlystelsesparker, fordybende udendørsoplevelser og særlige fødselsdagsbegivenheder.

– Californiens dream big-attitude inspirerer fortsat til vækst, så der er altid noget nyt at udforske her i Golden State, siger Visit Californias President & CEO, Caroline Beteta.

Hun føjer til: – I løbet af 2020 har besøgende mulighed for at nyde et overflod af nye forlystelsesparker og hoteller og tage del i fejringen af Californiens rige historie.