Fenix 7 serien fra Garmin med solenergi – også til golfere

Fenix 7-serien fra Garmin kommer i tre forskellige størrelser. Foto: Garmin

Fēnix 7-serien er skabt for ultimativ ydeevne og udholdenhed samt indeholder henholdvis; et nyt touchscreen-design plus knapkontrol, avancerede træningsværktøjer, solenergiforstærkede modeller med forlænget batterilevetid og indbygget lommelygte.

Garmin – den schweiziske urproducent – har præsenteret den nye Fēnix 7-serie. Det er den næste generation af den førende solarforstærkede multisportsurserie, der er forbedret for at hjælpe atleter og eventyrere med at præstere deres bedste.

Fēnix 7-serien, der er skabt til at forbedre atletiske præstationer dag ud og dag ind, forbedrer den pålidelige 5-knaps-grænseflade med en responsiv touchscreen, og tilføjer ligeledes nyskabende elementer til Garmins træningsfunktioner, multi-band positionering og multi-kontinent kortlægning, alt integreret i et robust design. Og med avanceret solopladning, der giver forlænget batteritid, kan brugerne nyde mere tid til eventyrene mellem opladninger. Se produktvideoen her.

LÆS MERE: S62 Approach er det hidtil mest avancerede golfur fra Garmin

Garmin har S 62 som topmodellen til golfere. S 62 er bygget op om golf og kan samtidig meget andet. Men for dem, som har andre sportsgrene på linje med golfen, så kan Fēnix 7-serien endnu mere – og også til en højere pris.

På Fenix 7 er der et væld af sportsfunktioner ud over golf; Løb, Trailløb, MTB, Cykling, Triatlon, Fitness, Styrketræning, Sejlsport, Golf, Svømning, Ski, Snowboard, Langrend, Roning, Outdoor, Vandring, Klatring, Tactical og mange flere.

Fenix 7-serien viser grafikken i golf på samme måde som Garmin S62.

Tre forskellige størrelser

Uret fås overordnet i tre forskellige størrelser; Fenix 7, Fenix 7S og Fenix 7X. En af de største nyheder i Fenix 7 er den forbedrede batterilevetid. Et Fenix 7 i almindelig størrelse holder eksempelvis 72% bedre på batteriet i GPS-tilstand end et Fenix 6.

Fēnix 7-serien til motionisten, der gerne vil holde sig i gang hele ugen – og gerne i flere forskellige discipliner. Det er til motionisten, der bruger mange timer udendørs, og som måske også kan finde på at være afsted flere dage på ture i naturen. Det er til motionisten for hvem, at sport er en livsstil.

Fēnix 7-serien er udført til robust pålidelighed af førsteklasses materialer som titanium og safir. De kraftfulde fem knapper samt touchscreen muliggør en hurtig og intuitiv interaktion med de topografiske kort, hvilket giver sikker ”off-grid” situationsbevidsthed. Med introduktionen af Sapphire Solar-modellerne behøver brugerne ikke at vælge mellem solceller og et ridsestærkt safirglas, som de tidligere gjorde i fēnix 6-serien.

Af Jørgen Schultz