Hotel Casa Velha do Palheiro er historie, skønhed og elegance

Siden slutningen af 1990'erne har Casa Velha do Palheiro fungeret som et femstjernet hotel. Foto: Palheiro Estate

Det femstjernede landsteds-hotel har kun 32 værelser og fem suiter. Historien går tilbage til 1804.

Funchal, Madeira: Hvis det gælder om at lade sig indkvartere sådan lidt hideaway – og ikke ligefrem i centrum af Funchal. Så kunne Hotel Casa Velha do Palheiro være stedet at checke in. I hvert fald for golfere.

LÆS MERE: Palheiro på Madeira er minderig golf

Tilbage i 1804 begyndte grev Carvalhal at plante træer fra store dele af verden; særligt den sydlige halvkugle. Træerne blev plantet ved det, som var en ejendom, hvor jagtselskaber kunne mødes.

Værelserne på hotellet er smagfuldt indrettede. Foto: Palheiro Estate

I 1885 blev ejendommen erhvervet af Blandy-familien, som nærmest er synonymt med handelen af Madeira-, som den stadig tilhører. I slutningen af 1990’erne blev stedet åbnet som et femstjernet landsteds-hotel. Her er der mulighed for at bo i særprægede rammer og lige ved Palheiro-banen.

Værelserne

32 værelser og fem suiter omfatter hotellet, hvor der også er restaurant, swimmingpool og et fantastisk haveanlæg. Hotellet er kendt for at have mere personale end antallet af værelser og suiter.

Hotellet foreslår, at gæsterne indtager frokosten i klubhuset ved golfbanen, mens aftensmaden serveres i dinning-lokalet på hotellet med portugisiske og internationalt inspirerede retter.

Værelserne og suiterne på hotellet fortæller ganske perfekt Palheiro-området historie og skønhed. At bo her omfavner over 200 års familietradition. Hvert værelse kombinerer klassisk, skræddersyet design med moderne blomster og er blevet kaldt for nogle af de højeste standarder for komfort og luksus.

Træmøbler i varme og mørke farver, blomstermønstrede gardiner og sengetøj kombineres for at illustrere det yndefulde og kræsene interiøe med spray af friske blomster, store spejle samt indrammede udskrifter af sjælden og smuk flora.

Hotellet ligger omkranset af golfbanen.

Casa Velha do Palheiro er fyldt med minder og historie. Sådan her lyder det fra hotellet:

Hvis de gamle sten på ejendommen ville dele deres historier, og hvis de gamle træer ville hviske deres hemmeligheder, ville de fortælle om jagtfester og overdådighed i huset. Husets rige historie og den berømte gæstfrihed er de minder, der danner grundlaget for vores filosofi i dag…


Af Jørgen Schultz
i Funchal, Madeira