
Når golfoplevelsen skal være noget helt særligt, rækker det ikke med en fremragende bane alene. Hos Prince’s Golf Club i Sandwich Bay, Kent, i det sydøstlige England er både spil, ophold og service i absolut særklasse.
Allerede ved ankomsten fornemmer man forskellen. Gæster, der vælger at overnatte på The Lodge at Prince’s i det sydøstlige hjørne af England, kan se frem til en sjælden kombination af komfort og spektakulær udsigt.
Her vågner man op til morgensol over Sandwich Bay eller med kig til de bølgende fairways på naboen Royal St. George’s – en oplevelse, der fuldender enhver golfrejse.

Stilfulde værelser
The Lodge tilbyder stilfuldt indrettede værelser, hvor moderne bekvemmelighed møder britisk elegance. Uanset om du kommer for en hurtig weekendtur eller en længere golfferie, er der tænkt på detaljerne: rummelige suiter, bløde senge, og ikke mindst let adgang til både banen og klubbens faciliteter.
Efter en dag på de legendariske links kan du afslutte aftenen med et måltid i den anerkendte 1932 Grill Restaurant, hvor menuen byder på lokale råvarer tilberedt med moderne finesse.

Netop klubbens centrale samlingspunkt – det historiske klubhus – har netop gennemgået en omfattende renovering. En ny hvid facade, elegante vinduer og et opgraderet adgangsområde skaber en både moderne og imødekommende atmosfære. Og når klubbens nye elevator står færdig i sommeren 2025, bliver Prince’s Golf Club fuldt tilgængelig for alle gæster.
3 x 9 huller
Med 27 huller, omfattende træningsfaciliteter er der masser af muligheder for par eller grupper for at få en afslappet, men eksklusiv atmosfære. Prince’s Golf Club er en destination, hvor både golf og afslapning får optimale vilkår.
Uanset om du jagter golf i historiske rammer, en weekend med vennerne, eller bare drømmer om at vågne op til lyden af havet og duften af friskklippet fairway, er The Lodge at Prince’s en oplevelse, der vil hænge ved længe efter, at sidste bold er slået.
Af Jørgen Schultz