Prøv selv kræfter med danskernes mest berygtede bunker

Den historiske Royal St. Georges-bane ligger smukt ud til Sandwich Bay. Foto: Royal St. Georges Golf Club

Det var ikke til at bære, da Thomas Bjørn missede sin store chance for at blive Champion Golfer of the Year tilbage i 2003 på Royal St. Georges i det sydøstlige England. Banen og klubben emmer af historie.

Hva’ med selv at prøve kræfter med den bane, hvor Thomas Bjørn tilbage i 2003 var mega tæt på at vinde den major, han egentlig har fortjent.

Royal St. Georges ude ved Sandwich Bay i det sydøstlige hjørne af England er hos os danske golffans berygtet for den greenbunker på 16. hul, hvor Bjørn måtte bruge tre slag for at komme op på green- og få bolden til at blive der.

Den historiske bane blev grundlagt i 1887, og målsætningen for banens grundlægger, Dr. William Laidlaw Purves, var at søge at efterligne St. Andrews etos og traditioner i det sydlige England. Old Course oppe i Skotland har sin historie, men Royal St Georges er konsekvent rangeret blandt de førende baner i verden.

Det var her på 16. hul, at det gik galt i 2003 for Thomas Bjørn. Foto: Royal St. Georges Golf Club

Unik historie

Klubben indtager en unik plads i golfhistorien, for det var her i 1894, at Open Championship første gang blev spillet uden for Skotland. I alt har der været spillet 15 åbne mesterskaber på St George’s, mere end nogen anden bane uden for Skotland.

Amerikanske Collin Morikawa blev kåret til ‘The Champion Golfer of the Year’ i juli 2021 og vandt sit første Open og andet store mesterskab, siden han blev professionel i 2019.

Royal St. Georges har en unik historie, og det bliver holdt på traditionerne i klubben og i klubhuset. Foto: Royal St. Georges Golf Club

Det koster

Indrømmet; Royal St. Georges er ikke en billig adresse, når det gælder om at skrive sig i green fee-bogen. Priserne i højsæsonen 2024 ligger på 330 pund – oppe i nærheden af 3000 kroner.

Det er ikke kun ude på banen, at Royal St. Georges skal opleves. Selve klubhuset har en ganske særlig atmosfære med portrætter af de 15 The Open-vindere hængende. Middagen kan indtages i Dinning Room, men der stilles krav om både jakke og slips. Har du ikke et slips med, så er der mulighed for at leje et.

For dem der for have det anelse mere afslappet, er der muligheder for lidt spise og drikke i Snack Bar.

LÆS MERE OM BOOKING OG GREENFEE

Af Jørgen Schultz