Rejsen til den mageløse vindyrkning på kysten ved Barcelona

Alella-området ligger ikke langt fra Middelhavet på Costa Brave. Pressefoto

Alella-distriktet – ikke ét af de mest kendte vinområder i Spanien – byder på masser af historie og kvalitetsvine og -cava’er. Alella Winetours kan sammensætte en spændende dagstur med vinsmagninger og frokost.

Barcelona, Spanien: Hvis du ud over golfen i Barcelona- og Costa Brava-området også har en forkærlighed for vin, så er der rige muligheder i området.

Der er mange enestående vinmarker og -producenter tæt ved Barcelona. Ta’ eksempelvis på en dagsrute gennem Alella Winetours.

Ved at tilmelde sig turene bliver der mulighed for at få et nærmere indblik i det uforlignelige DO Alella, som er den mindste og en af de ældste bodegaer i Catalonien. Bodegaen befinder sig kun 20 minutter fra Barcelona og har en lang vinproduktionstradition bag sig. Vinene fra denne bodega var allerede afholdte under romerne og ved hoffet i Barcelona i middelalderen.

Vinen blev et luksusprodukt blandt det modernistiske borgerskab i Barcelona i slutningen af et 19. århundrede.

Omkring Barcelona er der via Alella Winetours mulighed for at krydre golfen med en vinsmagning. Pressefoto

Tusind år gammel by

Ruten begynder i Alella. I denne tusind år gamle by med en lang tradition for vindyrkning, kan deltagerne nye landskabet med vinmarkerne, der ligger ud til havet og i ly af den kraftige bevoksning i Sierra de Marina-parken.

Første stop er bodegaen Alella Vinícola, som blev grundlagt i 1906 som et andelslandbrug. Kendte personer som kong Alfonso XIII drak deres elegante og komplekse vine, som er fremstillet med druen ”pansa blanca”, som er en typisk sort i dette område. Besøget slutter af med en vinsmagning af tre slags vine samt en gåtur ud i vinmarkerne. Du har også mulighed for at nyde vinene fra bodegaen sammen med en menu eller a la carta i bodegaens restaurant.

Det andet stop på turen er Celler de les Aus. En ung bodega, som engagerer sig i at dyrke sine vinmarker på en respektfuld måde, der indebærer en naturlig pleje af afgrøden. Her satser man på en økologisk produktion af kvalitetsvine og -cava uden brug af sulfitter. Men denne bæredygtige satsning stopper ikke her, idet bodegaen desuden er bygget i genbrugsmateriale og perfekt integreret i de naturlige omgivelser. Det guidede besøg viser deltagerne, hvordan vinen fremstilles helt traditionelt, og afsluttes med vinsmagning af 3 vine og cavaer.

Tur på segway og frokost

Alella Wine Tours har et tredje forslag til en dagsaktivitet. En pakke, som omfatter et besøg til bodegaen Alta Alella, en udflugt med segway og en frokost på en restaurant. Alta Alella er en økologisk bodega og ligeledes et personligt projekt af enologen Josep Maria Pujol-Busquets, som iværksatte den i 1991.

I fremstillingen af deres vine undgår de enhver brug af noget kemisk element. De benytter ligeledes urgamle teknikker som for eksempel den grønne gødning og organisk kompost. Det vil deltagerne alt sammen komme til at opleve under det guidede besøg. Efter at have set installationerne, er øjeblikket kommet til at springe op på en segway og køre en tur gennem landskabet med vinmarkerne. Oplevelsen afrundes med en frokost på restauranten Can Cabús.

Af Jørgen Schultz