Troia-banen syd for Lissabon har i omkring fire årtier henrykket golfere med en fantastisk naturoplevelse og masser af udfordringer på banen.
Tilbage i 1980’erne var Troia-banen – opkaldt efter den særprægede halvø syd for Lissabon – ganske kendt på Europa Touren, som det hed dengang. Men med årene blev banen for kort for tourspillerne, som efterhånden begyndte at slå længere og længere.
Der var ikke rigtig muligheder for at forlænge banen, så Troia røg af tour-kalenderen.
Men naturmæssigt har banen, som åbnede for spil tilbage i 1980, stadig en exceptionel beliggenhed med en stribe huller helt ude ved eller ud mod havet. Med Atlanterhavets bølger som kulisse lader udsigten ikke meget tilbage at ønske.
Men også golfmæssigt er Troia en oplevelse. Men det er heller ikke nogen hr-hvem-som-helst, der har designet banen. Robert Trent Jones senior er manden, der har sat stregerne til Troia. Samme arkitekt har andre klassebaner som eksempelvis Valderrama på den spanske solkyst eller Quinta da Marinha-banen i Cascais i Portugal på samvittigheden. Dertil kommer et væld af fremragende anlæg i USA.
Vært for touren
Der gik ikke mange år, før Troia blev værtsbane for Europa Touren. Det skete første gang i 1983, da Troia-banen var vært for The Portuguese Open. Skotten Sam Torrance blev vinder på den smalle bane og var i øvrigt eneste spiller under par. Siden har det knebet med sponsorerne, så de helt store turneringer har kunnet afvikles på banen. Men banens kvalitet består.
Der er en hel del links-karakter over banens design. Fairways er ikke hårde som på de britiske linksbaner; tværtimod er de bløde og formidable at gå på. Det er ganske overraskende med den vegetation, der ellers præger området, og som mest af alt minder om kystområder med hårdt underlag. På langt de fleste huller er der sand, buske og pinjetræer som straf, hvis bolden ikke holdes på fairway.
Naturen har gjort sit
Et par af hullerne har Trent Jones fremhævet som nogle af sine allerbedste. Det gælder i særlig grad hul 3 – et fantastisk par 4 hul på 356 meter fra gul tee. Det er egentlig ikke, fordi Trent Jones var på overarbejde for at skabe hullet, for naturen har gjort sit. Ude midt på fairway står et træ irriterende i vejen, og et drive ud i højre side af fairway betyder, at bolden nærmest insisterer på at løbe ud af fairway.
Også hul 18 – et par 5 hul på 448 meter fra gul tee – kalder Robert Trent Jones vellykket. Drivet skal langt frem for at nå højredrejningen på fairway, og så anes green ellers langt, langt fremme oppe på en bakke. Det kræver tre rigtig gode slag for at nå på i regulation.
Selv om klimaet er venligt det meste af året – og rigtigt varmt i sommermånederne -, så kan vinden være med til at gøre det hele sværere. Vinden blæser oftest ude fra havet, og specielt på bag ni er der hul 14 og hul 16, som spilles lige ind i vinden.
Ved banen ligger et moderne klubhus med pro shop, omklædningsfaciliteter samt restaurant og bar med udendørs servering.
Der er klasse over maden. Prøv eksempelvis køkkenets spaghetti bolognese.
Troia-banen har mange år på bagen. Men gammel kærlighed ruster ikke…
Af Jørgen Schultz
på Troia, Portugal
