Druids Glen Resort ud til Det Irske Hav byder på femstjernet indkvartering og to spændende baner lige uden for døren.
Omkring en times kørsel i sydlig retning fra lufthavnen i Dublin ligger den golfbane, som nogle ynder at kalde for Irlands svar på Augusta National.
Vi er i området omkring Wicklow County. Ud til det Irske Hav ligger Druids Glen Resort. Hotellet bliver rost for både service og kulinariske muligheder. Og så lige uden for døren ligger mesterskabsbanen.
Fire gange har Druids Glen, som blev redesignet i 2016, huset Europa Tour-turneringen Irish Open. Det var i årene mellem 1996 og 1999. I 2002 blev Seve Trophy-turneringen afviklet – en dyst mellem Europa og Storbritannien/Irland. I øvrigt med Thomas Bjørn på holdet.
Et rost hotel
Ud til det Irske Hav ligger Druids Glen Resort med et hotel, der er rost for både service og kulinariske muligheder. Og lige ved døren ligger mesterskabsbanen Druids Glen.
Parkbanen Druids Glen er rost for særdeles afvekslende huller er med sine mange farverige blomster, planter og træer. Det er med dette farveorgie, at sammenligningen med Augusta National er kommet ikke tilfældigt blevet kaldt for Europas svar på Augusta. Masser af vand med smukke stenbroer pryder anlægget, og vandet kommer i spil på knap halvdelen af hullerne.
Druids Glen er designet af Pat Ruddy og Tom Craddock, og banen blev åbnet i 1995.
Druids Glen er som nævnt mesterskabsbanen, men ved resortet er der desuden banen Druids Heath, som er mere åben i en uspoleret natur med udsigt ud over havet samt til Wicklow-højderne.
Klubhuset emmer af historie i Woodstock-bygningen, hvis historie går helt tilbage til 1770.
Af Jørgen Schultz