European Tour Properties tæller et netværk af klassebaner

Den tidligere Europa Tour-bane Troia – opkaldt efter Troia-halvøen syd for Setubal i Portugal – er én af de i alt 28 baner i netværket; European Tour Properties

30 golfresorts rundt i Europa, i Asien samt ude i Det Indiske Ocean indgår i sammenslutningen European Tour Properties. På alle baner er der adgang for almindelige klubgolfere.

Ikke færre end 30 baner er med i det prestigefyldte Europen Tour Properties.

Det er et netværk, som ikke skal forstås på den måde, at der er tale om baner, som udelukkende anvendes på Europa Touren. Nogle af dem har huset turneringer, men netværket er i stedet Europa Tourens målsætning om at skabe et attraktivt golf- og ejendomsmærke, hvor der også er mulighed for at spille for os almindelige handicap-golfere.

I øjeblikket er 30 golf-resorts en del af denne fornemme sammenslutning. De 30 golf-resorts er spredt rundt om i Europa, Mellemøsten, i Asien samt Mauritius ude i Det Indiske Ocean.

Direktør i European Tour Properties, Iain McInally, fastslår:

– Vores netværk omfatter nogle af de mest prestigefyldte golf- og livsstilsresorts. Den ranking, som Golf World har udgivet, understreger ganske godt vores position som et premium-brand, når det gælder golfbaner samt ejendomme.

Han føjer til: -Det bekræfter også, at golfrejsende fra hele verden kan stole på vores brand, når de booker en rejse eller et ophold på en af første klasses-banerne i vores netværk.

Af Jørgen Schultz