La Finca Resort styrker sit ry som golf- og gastronomi-destination

Jardines La Finca Restaurant er allerede åbent. Foto: La Finca Resort

Tre restauranter kommer La Finca Resort ved Alicante til at omfatte, når den omfattende udvidelse afsluttes i løbet af 2020. Jardines La Finca Restaurant er den nyeste – og står allerede klar.

Alicante, Spanien: Det anerkendte resort La Finca mellem Alicante og Murcia i Spanien anvender nu også gastronomien for at styrke sit ry som et af de bedste golfsteder i Costa Blanca på den spanske østkyst.

Det nye team, der består af Brendan Dwyer (daglig leder), Luke Murphy (kommerciel direktør) og Ana Lopez (marketingdirektør), har et væld af erfaringer – og har tidligere arbejdet sammen på La Manga Club i Spanien.

La Finca er den nyeste af de tre baner på resortet. Foto: La Finca Resort

– Vores fokus som managementteam var at skabe et moderne og spændende golfsted, der tilbyder det bedste køkken i regionen, som både golfspillere og besøgende kan nyde, lyder det fra Brendan Dwyer.

– Det nylige ombygningsarbejde, som vi har udført, har taget os et fantastisk sted hen og hævet det til næste niveau, men det hårde arbejde slutter ikke her. Vi er et meget ambitiøst og rutineret team, og vi er forpligtet til at øge La Finca Resort’s status som den allerbedste destination i regionen.

Femstjernet hotel moderniseret

Ombygningen har blandt andet medført en modernisering af det femstjernede hotel. Desuden er der åbnet for den nye Jardines La Finca Restaurant, der serverer det allerbedste i middelhavskøkken med et strejf af designerstil. Senere i år åbnes der yderligere to nye restauranter samt en vingård. De to nye restauranter både på Frijolino, en mexicansk italiensk hybridrestaurant, som åbner om sommeren, efterfulgt kort efter af Misto Grillhouse, mens Bodega La Finca-vingården åbner sine døre i efteråret.

Det femstjernede hotel er også blevet moderniseret. Foto: La Finca Resort

La Finca Resort er allerede udnævnt til Spaniens bedste golfhotel ved World Golf Awards i 2019.

La Finca Resort har opbygget et ry som en destination til golfspillere takket være sine tre prestigefyldte golfbaner: La Finca, Villamartín og Las Ramblas. Også ude på banerne gennemføres der forbedringer gennem et tre-årig projekt.

Faciliteterne på feriestedet inkluderer det femstjernede hotel med 120 værelser, en udendørs swimmingpool, en fantastisk vinterhave ved siden af haven med plads til 350 personer og et førsteklasses område med både tennis- og paddle-baner. I 2019 blev der arbejdet på at renovere halvdelen af hotelværelserne i samarbejde med et prestigefyldt indretningsfirma for at modernisere indretningen.

På hotellet findes også den nyrenoverede, luksuriøse spa (med et motionscenter, vandkredsløb, massage- og behandlingsrum) og flere cocktailbarer og cafeteriaer, sammen med det store udvalg af restauranter, der skal introduceres i år.